Hvad er en marketing funnel?

What is a marketing funnel?

Dette er en kort introduktion til, hvad er marketing funnel er og, hvordan du kan øge dit salg ved at medtage denne model i din marketingsstrategi. Dette indlæg vil fokusere på, hvordan display ads kan hjælpe dig i de forskellige faser i din marketing funnel.

 

What the ’funnel’?

Så hvad er en marketing funnel egentlig? Den nemmeste måde at forklare det er: ”salgsprocessen fra start til slut”. En marketing funnel bliver brugt til at beskrive forbrugerrejsen fra; ikke at kende brandet – helt ned til konvertering.

En marketing funnel er et godt redskab, når du skal beslutte, hvor dine forskellige marketingsinitiativer skal tages i brug.

Marketing Funnel

Awareness

Den første fase i marketing funnel er awareness. Denne fase fokuserer på at skabe kendskab til dit brand blandt dine kommende forbrugere. Én af de vigtigste elementer, når en brand vil ind på et nyt marked er at skabe kendskab blandt forbrugerne. Virksomheden er nødt til at gøre opmærksom på, at den findes og hvad virksomheden sælger.

Hvis man vil skabe kendskab omkring sit brand, er display bannere utrolig effektive. Man kan nå ud til rigtig mange potentielle forbrugere for et relativt lille budget. HTML5 bannere giver dine forbrugere mulighed for eksempelvis at interagere med bannere eller se en video. Dette giver dem muligheden for at blive eksponeret for flere af dine produkter, hvorfor det kan være en god idé at overveje muligheden for HTLM5. Hvis du ikke har lavet HTML5 bannere før, skal du ikke være skræmt, vi har lavet en guide her – og det kræver slet ingen evner inden for kodning.

Husk at forbrugeren ikke kender dig endnu, hvorfor det er en god idé at holde din kommunikation simple. Hvis du indsætter for meget information på dit første frame, vil kunderne slet ikke kunne nå at forstå det, inden de scroller videre. Forsøg at fang forbrugerens opmærksomhed med en lille ordleg eller sjov vending. Dette vil få din forbruger til at stoppe op og kigge på banneret og dermed øge chancen for, at de klikker sig ind på din landingsside. Men husk, Rom ikke blev bygget på én dag. Det kræver konsistent markedsføring gennem en længere periode.

Du kan eksempelvis udnytte banner-buildere til at skifte tekst og billeder ud i banneret, hvis du gerne vil versionere dine budskaber.

Herunder vises et eksempel, hvor vi kort og præcist viser hvad Zuuvi er, og hvad vi kan. Vi forsøger ikke at lokke folk til at købe noget, men blot at oplyse dem om at Zuuvi eksistere. Hvis de er interesserede i at vide mere, kan de book en gratis demonstration af banner-builder platformen – det henviser vores CTA til.

Vi har her lavet et bevægeligt banner, som skifter fram efter et par sekunder.

HTML5 banner

Grunden til, at vi ikke forsøger at mase noget ned i halsen på vores forbrugere er, at vi ved de fleste ikke interesserer sig for HTML5 bannere. De som gør, kender måske allerede til banner-buildere eller har en anden løsning. Derfor har vi først sat vores CTA-knap på i andet frame, da vi håber på, at de få personer der har med HTML5 bannere at gøre, ville blive fanget af teksten på første frame.

Dette er blot én måde at gøre dette på. Der er mange veje til Rom – find din egen måde eller få inspiration af vores eksempler.

 

Interest

Den anden fase i marketing funnel er interest fasen – interessefasen. Her har din forbruger set din markedsføring med HTML5 bannere og ved, at dit brand findes og har endda interesse i din slags produkter. Dette betyder desværre ikke, at de forbrugere er interesseret i at købe netop dit produkt. Dette betyder blot, at vi skal flytte forbrugeren længere ned i din marketing funnel.

 

I denne fase skal du fokusere på din brand position. Hvem er du og hvordan skiller du dig ud fra konkurrenterne? Dette kan man naturligvis også benytte bannere til at cementere. Muligvis har forbrugeren været inde på dit website, men desværre ikke købt noget. Dine kunder kender derfor til dit produkt, men mangler bare det sidste skub længere ned i din funnel. Her kan du sætte et remarkeing system op, som eksponere de kunder, som har besøgt dit website, for de produkter, de allerede har kigget på. Dette vil øge sandsynligheden for, at de vender retur og køber det produkt, som de var tæt på at købe.

Decision

Beslutningsfasen. Dette er den sidste fase førend, du har lavet et salg. I denne fase skal du lokke forbrugeren til at købe det produkt, som de er på kanten til. De hårde faser er overstået. Forbrugeren ved nu, hvem du er, samt hvad dit brand står for. Forbrugeren har endda overvejet andre konkurrenter men skåret dem ned til blot et par muligheder, hvor dit brand er iblandt. Her skal du lige give det sidste skub. Dette kan lade sig gøre med eksempelvis specielle rabatkoder, fri fragt eller lignende. Hvis du benytter et remarketing system, kan du sætte disse specielle tilbud op og sende dem ud til dine unikke brugere.

Du kan også forsøge dig med en bonusordning, hvor man får nogle point, hvis man køber ind på dit website. Sende nyhedsbreve ud med specielle tilbud. Mulighederne er mange! Det vigtigste er, at du tager det sidste initiativ for at skubbe forbrugeren ned i sidste fase, som er action fasen.

 

Action

Tillykke! Du har nu ført din kunde hele vejen ned gennem din funnel og konverteret det til et salg. Nu er mission at skabe loyalitet. Dette kan gøres på mange måder. Du har nu fordelen af, at du kan skippe de første to faser, da forbrugeren allerede kender til dit produkt, skal de nu blot evaluere på det første salg og vurdere om et genkøb er interessant. Du kan naturligvis skubbe forbrugeren i den rigtige retning med lidt motivation som eksempelvis loyalitetsprogram eller sende nyhedsbreve med nye spændende produkter. Mulighederne er mange!