Alt du bør vide for at komme i gang med Google Ads

Når man først prøver kræfter med Google Ads, kan der være mange spørgsmål, som melder sig. Hvilken størrelse skal annoncerne være? Skal de bestå af stillestående billeder eller videosekvenser? Og hvordan når man egentlig bedst sin målgruppe? I dette blogindlæg tager vi dig i hånden, og guider dig gennem junglen de kalder Google Ads. 

 

Størrelsen og gørelsen
Der findes en lang række af forskellige formater, som Google Ads bannere kan komme i, hvilket betyder, at man skal igennem en udvælgelsesproces, for at finde den størrelse som passer til den givne situation. Er du i tvivl om hvilke formater du skal vælge til dine Google Ads bannere vil vi anbefale at du bruger følgende formater: 

  • 300 x 250
  • 336 x 280
  • 300 x 600
  • 728 x 90
  • 930 x 180
  • 160 x 600

Vi har udviklet et Cheat Sheet til bannerproduktion, der hjælper dig med de fundamentale elementer, når du bygger bannere til Google Ads, Google Marketing Platform eller Adform. Download vores Cheat Sheet her

Hvorhenne på webstedet annoncen skal placeres, er primært det element, du skal forholde dig til, når du vælger din annonces størrelse. En leaderboard annonce vil som oftest placeres øverst på en side, så den kan ses straks af brugere, der besøger hjemmesiden, mens en medium rektangel annonce som regel findes nederst på en side eller indlejret i en artikel på en mobilvisning. Naturligvis følger der visse begrænsninger med størrelserne hver især, da nogle elementer fungerer bedre på store annoncer, mens andre fungerer bedre på mindre. Det skal du tage højde for, når du designer annoncen, da man ikke altid kan overføre ideen og designet på tværs af størrelsen uden, at noget af charmen eller ideen bag går tabt.
Det vigtigste er at dine bannere har en designmæssig rød-tråd mellem formaterne. 

 

Eksempel på en medium rektangel annonce (300×250)

 

Eksempel på en halv side annonce (300×600)

 

Tekniske muligheder
Google Ads bannere kan vælges i én af tre muligheder; statiske, animerede, eller interaktive.
Statiske annoncer refererer til annoncer, som er stillestående, eksempelvis et statisk billedeformat. Formaterne du kan gøre brug af, er JPEG, JPG, PNG og GIF. Animerede Google Ads annoncer kan blive uploadet som HTML5 filer.
interaktive annoncer bliver ligeledes uploadet som HTML5 filer, interaktive bannere differentierer fra de andre to typer, fordi de appellerer til handling fra brugeren. 

At vælge mellem de forskellige typer af formater kan være udfordrende, og der er ganske enkelt ikke ét rigtigt valg. Man ser en øget popularitet i brugen af animerede og interaktive annoncer, men det betyder ikke, at statiske annoncer er irrelevante for lige netop din situation. 

Fordi animerede og interaktive annoncer inkludrerer bevægelse, som er et element, der tiltrækker opmærksomhed, ser man, at disse to typer er mest effektive. Kigger man eksempelvis på andre metrikker en CTR, er view-ability procenten generelt højere ved animerede bannere. Dog kan de animerede og interaktive annoncer også overbruge deres virkemidler og virke platte eller all over the place for brugeren. Der er derfor eksempler på brands og websteder, hvor statiske annoncer egner sig bedst. Rent teknisk er det også værd at vide, at dine annoncer må fylde op til 150 KB når du bruger Google Ads som displaynetværk. Animerede eller interaktive annoncer må have en længde på maximalt 15 sekunder Anvender du annoncer i GIF-formatet, skal de have en hastighed på op til 5 billeder i sekundet, mens Flash-annoncer kan have op til 20 billeder i sekundet. Når du skal vælge mellem de tre formater, er det essentielt, at du holder brugeren i fokus, hvilket vi kommer ind på lidt længere nede i indlægget.

Download Cheat Sheet til bannerproduktion

Download Cheat Sheet
Du får tilsendt et Cheat Sheet, som hjælper dig til at producere best-in-class bannere

 

Indholdet
Google Ads bliver alle en del af Googles displaynetværk, som betyder, at de skal imødekomme nogle bestemte kriterier. Dette inkluderer blandt andet, at du som udvikler af annoncen skal sørge for, at billedet eller grafikken på annoncen hverken er sløret eller for lysende. Derudover skal du bruge al pladsen af din annonce, og der må ikke køre to forskellige annoncer i samme annonce plads. Dine annoncer må desuden ikke indeholde animationer eller billeder, som imiterer advarsler såsom “virus detected” eller lignende. Det er nemlig ikke tilladt at snyde brugeren til at klikke på din annonce. Selvom du selvfølgelig er velkommen til at gøre brug af Google Ads annoncer, som er kontekst målrettede, er det et krav, at din annonce nemt kan skelnes fra webstedets resterende indhold. Dette kan f.eks. gøres ved at sørge for, at din annonces afgrænsning er af en anden farve end hjemmesiden, den bliver placeret på. En hvid baggrund på et banner er derfor oftest ikke den bedste løsning. 

 

Begrænsninger
På trods af, at Danmark ikke hører under landede, hvor der ikke må annonceres for alkohol, er der stadig en række af regler, som er gode at være bevidst om. Hvis du udvikler annoncer til andre lande end Danmark, bør du desuden nærlæse begrænsningerne for det gældende land. Udover det, findes der også et par regler, som er fælles for alle lande. Blandt andet må man ikke målrette alkohol relaterede annoncer mod personer, som ifølge loven ikke er gamle nok til at købe alkohol, og man må heller ikke implicit i sine annoncer indikere, at alkohol er godt for helbredet (som f.eks. ved at skrive “a wine a day keeps the doctor away”). Det er med andre ord en god idé at sætte sig ind i Googles regler om netop alkohol annoncer, hvis du som virksomhed sælger den type af produkter. Udover de skærpede regler om alkohol, er der andre produkter og ydelser, som er helt forbudt at reklamere for i Googles display netværk.

Det er blandt andet produkter og ydelser med forbindelse til:

  • Diskrimination af personer kendetegnet ved race, etnicitet, farve, nationalitet, religion, handicap, køn, alder, seksualitet eller kønsidentitet.
  • Escort tjenester, prostitution og stoffer som er ulovlige i det givne land.
  • Websteder som er inficeret med malware eller virus. 

Det er vigtigt at være bevidst om begrænsningerne, da tiden du bruger på at udvikle din annonce, ellers vil være spildt.

 

Brugeren er i centrum
For at udvikle nogle Google Ads annoncer som tager kegler, er det først og fremmest nødvendigt, at du har din målgruppe i baghovedet. Brugerne skal være omdrejningspunktet for din annonce og for hvordan du bærer dig ad med at designe den. Det handler om at tiltrække deres opmærksomhed. Brug elementer som produktegenskaber og italesæt fordelene, brugeren får ved at investere i dit produkt eller ydelse. Reflektér over hvad dine kunder kan være interesseret i, hvad de står og mangler, samt hvordan du kan imødekomme dette med dit produkt. Alt dette er nødvendige værktøjer, i processen om at udvikle en annonce din målgruppe vil klikke ind på. 

 

Som set på denne annonce, inkluderes der billeder af produktet, der annonceres for.

 

Opbyg brand awareness
Når du designer dine annoncer til Google Ads, er det en god idé at gøre brug af elementer, som er karakteristiske for lige netop dit brand, samt at kontinuerligt tilføje dem til alle dine annoncer. På den måde opbygger du et gennemgående tema for dine annoncer, som brugeren vil forbinde med din virksomhed, og dermed vil der være en større sandsynlighed for, at brugeren husker dit brand. Brug dit logo i annoncerne, så dine kunder let kan identificere og genkende din virksomhed. Jo mere ens din annonce er med din hjemmeside, desto større chance for brand awareness er der også. Folk kan ikke altid lide overraskelser, så hvis du leder dem til en destinationsside, som er meget anderledes i udseende end din annonce, forlader de muligvis siden igen og en potentiel kunde kan gå tabt.

 

Call To Action er nøglen
Man kan designe de fedeste annoncer, som tiltrækker opmærksomhed og bare spiller, men hvis de ikke opfordrer til nogen form for handling, er hele arbejdsfortjenesten mere eller mindre gået tabt. Hvis brugeren ikke bliver fortalt specifikt, hvor de skal klikke og hvorfor, kommer de ganske enkelt ikke til at gøre det. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer dét at have en CTA-knap i din annonce, som fortæller brugeren nøjagtig, hvad du vil have dem til at gøre. Det kan være knapper med teksten “Køb nu” eller “Læs mere”.

 

 

Simpelt kan også gøre det
Det kan være fristende at inkludere alle tilgængelige effekter og elementer til den første annonce, men det giver ikke altid de bedste resultater. Selvfølgelig er der nogen, som mestrer kunsten at designe bannere, der inkluderer mange forskellige elementer, men generelt opfordrer vi dig til at keep it simple, hvis du er ny i Google Ads gamet. Hold dig til neutrale farver eller en farvepalette som er i harmoni med dit brands logo. Et dårligt eller uprofessionelt design tiltrækker nemlig ikke positiv opmærksomhed og det er derfor vigtigt, at du holder dit annonce design stilrent. Desuden er det altid en god idé at bruge skrifttyper, som er nemme at læse. Overdriv ikke med udtrykket i din annonce og brug kun de nødvendige elementer, indtil du finder ud af, hvad der virker mest effektivt på lige netop din målgruppe. Mangler du inspiration til dit annonce design, kan du få mere fyldestgørende information her.

 

Afprøv og evaluér
Føler du dig klar til at udvikle din første annonce til Google Ads, kan du selvfølgelig samle inspiration fra andre annoncer og brands, men i sidste ende handler det også om at afprøve forskellige tilgange. I opstartsfasen af din rejse med Google Ads annoncer, kan du forsøge dig med forskellige strategier, temaer og designs for at teste af, hvad der giver størst respons. Begræns dig ikke kun til at variere med annoncens størrelse, men test også andre elementer af såsom overskrifter, baggrundsbilleder og forskellige typer af CTA. Ligegyldigt om du forsøger at tiltrække nye kunder eller bringe gamle tilbage med retargeting, kan Google Ads være et utrolig effektivt værktøj.

 

Hvordan man bærer sig ad med at designe annoncer til Google Ads, kan synes uoverskueligt, men vi er sikre på, at du med denne guide er klædt godt på til at udvikle fremragende annoncer. Sæt i gang! 

Andre artikler

Sådan producerer tre af vores kunder bannere med succes

Læs mere

Zuuvi har fået sin første millioninvestering fra anerkendt investor

Læs mere

Det siger disse 15 skrifttyper om dit design

Læs mere

Prøv gratis i 14 dage. Selvfølgelig uden forpligtelser.

Start nu