Sådan producerer tre af vores kunder bannere med succes

Vi ser mere end 6000 forskellige banner designs hver måned, som vores kunder producerer i Zuuvi. Med indsigten på tværs af brancher og mulige designteknikker in mente vil vi trække tre af vores kunder frem i spotlighted, som vi mener gør et ekstra godt stykke arbejde med deres bannerproduktion. 

Typerne af bannere er mange – og mulighederne for, hvordan man kan udtrykke sit budskab, er uendelige. Læs med i dette blogindlæg, hvor vi tager et kig på tre af vores kunders brillante bannere og hvorfor lige netop de tager kegler. 

 

Fremvis flere produkter som Sinfuls interaktive banner og øg din CTR

Interaktive bannere er bannere, som tilbyder en form for interaktion i selve grafikken. Dette kan være i form af en karrusel eller bladring gennem forskellige produkter. Interaktive bannere performer fabelagtigt og resulterer oftere i en højere viability samt svarfrekvens end statiske bannere. Desuden åbner det interaktive element op for en hel verden af kreativ udfoldelse. Som det ses på Sinfuls nedenstående banner, gør det interaktive element af karrusellen det super nemt for brugeren at bladre igennem de udvalgte produkter, uden at først skulle klikke ind på hjemmesiden. 

 

 

Designer man et banner som dette, åbner det altså op for muligheden for at promovere flere produkter i én og samme annonce. Ved eksponering af et større udvalg af produkter, øger dit interaktive banner derfor også brand awareness, da brugeren får en generel indsigt i en større del af dit sortiment, og på den måde kan begynde at danne sig et bedre indtryk af, hvem du er som brand. 

Dette kan selvfølgelig også gøres, ud fra et banner der reklamerer for ét produkt, men brugeren vil i højere grad kunne danne et rød tråd over din virksomhed og produkter, når de bliver vist flere af slagsen. Desuden har interaktive bannere også den fordel, at der er større chance for, at brugeren finder mindst et af produkterne spændende. Måske er det ikke det første, men derimod det tredje, som gør, at brugeren klikker ind på din hjemmeside og gennemfører et køb. Indeholder banneret en karrusel, der fremviser flere produkter, øger du derfor muligheden for, at brugeren finder noget i deres smag, fordi det hele ikke kun er afhængig af et enkelt produkt. 

Desuden kan interaktivitet i et banner resultere i større mulighed for at tiltrække opmærksomhed fra besøgende, der normalt ikke klikker på bannerannoncer. Med andre ord, er der altså en grund til, at interaktiv design er en kunst i sig selv, da det ganske enkelt har kæmpe stjernepotentiale i enhver form – heriblandt også i bannerannoncer. Som en sidste krølle på halen vil dit interaktive banner skille sig ud fra mængden, da det stadig i dag ikke er alle-mands-eje at kører med interaktive bannere.

 

Lad kreativiteten få frit spil og cementér budskabet som i Børsens animerede banner

Animerede banner er bannere, hvor grafikken derpå bevæger sig, modsat et statisk banner, hvor grafikken er stillestående. De animerede banner kan komme i mange forskellige typer, men tilfælles har de det, at de giver en mere engagerende oplevelse sammenlignet med de stillestående, statiske bannere. Hvilken måde denne grafik bevæger sig på og hvad grafikken inkluderer, er det i virkeligheden kun fantasien, som sætter grænser for. I dagens mediebillede kæmper annoncørerne om opmærksomheden. Kører du fortsat dit display-spor med statiske JPEG eller PNG er vores klare anbefaling at teste animeret HTML5-bannere af. 

Med et animeret banner kan man i langt højere grad cementere budskabet i brugerens oplevelse, og på den måde også lægge stilen for, hvem man som brand er. Statiske bannere har en større tendens til at indeholde mere information, og da brugere generelt oplever et stort informationsflow på deres daglige gang på nettet, kan de animerede bannere fungere som et forfriskende afbræk fra dette. Lidt ligesom billeder fungerer i en lang og teksttung artikelserie. Forstår man at designe et animerede banner til UG, kan det også medvirke til, at brugeren har lettere ved at huske dit brand, samt vil associere din virksomhed med kreativitet og innovativ tænkning. Animerede banner har igennem deres grafik bedre mulighed for at fortælle en historie på en mere overbevisende og illustrativ måde, som vil gøre, at brugeren kan identificere sig bedre med lige præcis din annonce. At få brugeren til at føle noget, eller få dem til at identificere sig med din annonce, når det kommer til gennemførelsen af køb. Animerede bannerannoncer er derfor en god investering, for enhver virksomhed som er interesseret i at øge salget samtidig med, at der er en mulighed for at udtrykke sig kreativt. Tag for eksempel et kig på Børsens nedenstående banner for Gazellekåringen.

 

Ballonerne der flyver henover annoncen, tilføjer et festligt twist, som brugeren helt sikkert associerer med fest og fejring. Det er et kreativt indspark, fordi det giver noget bevægelse og variationer, men det understøtter samtidig annoncens budskab – nemlig, at der skal afholdes en begivenhed, som banneret forsøger at få brugeren til at tilmelde sig. Børsens banner skaber, med andre ord, en engagerende annonce, som får brugeren til at komme i den rette stemning, som er i harmoni med bannerets budskab.

 

Don’t tell it. Show it! Og gør hvilket som helst produkt appellerende som Codans videobanner

Uanset hvilket produkt eller ydelse man som virksomhed forsøger at sælge gennem sine bannerannoncer, er der altid måder at gøre indholdet mere appellerende på. Forsøger man at sælge noget, som måske ikke lige umiddelbart er hvad man i annonceringsverdenen vil kalde ”sexet”, kan det være en idé at få designet formatet af ens annonce, så det er visuelt pleasing at se på rent grafisk, samtidig med, at brugeren ikke er i tvivl om, hvad banneret annoncerer for. Det er præcis det, som Codan har gjort i deres nedenstående videobanner

En række af brugere har måske svært ved at forholde sig til produktet de sælger – nemlig forsikring, og Codan eksemplificerer derfor igennem deres videobanner, præcis hvordan deres produkt kan gøre din hverdag nemmere. Ved at inkludere en video, der viser en situation, som kunne have været undgået eller gjort nemmere ved køb af det annoncerede produkt, connecter Codan brugerne med produktets fordele. Banneret underbygger, med andre ord, produktets relevans ved at bruge en video med et eksempel som er nemt at identificere sig med for de fleste brugere. Det fungerer både godt for Codans formidling, men bidrager også til en brugeroplevelse, som er lidt ud over det sædvanlige og viser tydeligt, at der er blevet lagt kræfter i tanken bag formidlingen. Bemærk hvordan stemningen og farverne i videoen, spiller perfekt sammen med bannerets øvrige farvepalette, hvilket vidner om et gennemtænkt videobanner.

 

Videobannere har den fordel, at de kan danne rammerne for en større historiefortælling, dog betyder det også, at man virkelig skal ramme plet med den video, som man vælger til banneret. Videoen skal afspejle præcis det budskab, man vil trænge igennem med og samtidig ikke give anledning til forvirring omkring, hvad der egentlig forsøges at blive kommunikeret. Nøjagtig som animerede og interaktive bannere, tillader videobannere et helt nyt niveau af kreativitet samt en mulighed for historiefortælling, som statiske bannere aldrig vil kunne matche. Dog skal man huske på, at den valgte video til banneret ikke kan være uendelige længder, og det er derfor igen vigtigt at sørge for at vælge med omhu, præcis hvad videoen indeholder samt signalerer. 

 

Vores egne designere hviler ikke på laurbærrene og arbejder altid på at forny måderne, de producerer bannerannoncer på. Der er mange forskellige elementer og aspekter, man kan tage med sig fra tidligere designs, og nytænke på kreative måder i forsøget på altid at være innovativ, når det kommer til banner design. Det samme gør sig gældende for dig, som forhåbentligt har fået øjnene op for noget indhold og grafik fra disse tre fantastiske bannere, som du kan videreføre til din egen næste bannerannonce. 

Dette er blot et lille udpluk af bannere, som vores seje kunder har produceret. Hvis du er nysgerrig på mere inspiration, så oplev hele vores bannerunivers her.

Andre artikler

Alt du bør vide for at komme i gang med Google Ads

Læs mere

Zuuvi har fået sin første millioninvestering fra anerkendt investor

Læs mere

Det siger disse 15 skrifttyper om dit design

Læs mere

Prøv gratis i 14 dage. Selvfølgelig uden forpligtelser.

Start nu