Ecommerce, også kendt som elektronisk handel eller internethandel, henviser til køb og salg af varer eller tjenester ved hjælp af internettet og overførsel af penge samt data til at udføre disse transaktioner. Ecommerce bruges ofte til at henvise til salg af fysiske produkter online, men det kan også beskrive enhver form for kommerciel transaktion, der er finder sted via internettet.
Ecommerce bannere kan øge salget hos et givent firma, hvis bannerne er designet og tilpasset målgruppen. Det er faktorer så som størrelse, farver, framing, valg af billeder samt valget mellem statisk eller dynamisk, der har en indflydelse på, om hvorvidt et ecommerce banner har direkte positiv effekt på salget.
Præcis som alle andre former for bannere, handler det om at få udviklet den annonce, som får flest potentielle kunder til at klikke på den. Det vil føre dem videre ind på din hjemmeside og muligvis ende ud i et salg. For at sikre dette, er der et par
elementer som har vist sig at gøre specifikt ecommerce bannere mere effektive.
Responsivt design betyder, at banneret skal reagere på og tilpasse sig størrelsen på det interface, som hjemmesiden ses på. Da designeren ikke har kontrol over, hvilken enhed brugeren ser banneret på – det kan være en bærbar computer, en smartphone eller noget tredje, som alle har en unik skærmstørrelse – skal designeren sørge for, at indholdet ikke bliver forvrænget eller afskåret på grund af skærmen. At et e-commerce banner er responsivt, er ekstremt vigtigt, fordi de fleste brugere er vant til at skifte fra enhed til enhed, men samtidig forventer en kontinuitet i oplevelsen af en annonce. Dette er ikke kun i forhold til indhold, men omhandler også følelsen af og atmosfæren på en hjemmeside. Statiske bannere, som ikke er responsivt designet, kan være ubelejlige at se på, når de åbnes på en mobilenhed. Det er derfor vigtigt, at man som designer tænker over, hvilke enheder e-commerce banneret primært henvender sig til.
Det ligger i menneskets naturlige tendens, at bedre kunne fokusere på bevægelse, hvorfor et interaktivt banner ganske enkelt fanger brugerens opmærksomhed i højere grad. At du udvikler et interaktivt design til dit e-commerce banner, anbefales derfor da det, hvis udført rigtigt, kan tage kegler. Det er dog vigtigt, at du ikke overdriver med virkemidlerne i dit banners udtryk. Nogle gange er en diskret animation mere end nok til at formidle dit budskab. Leg lidt med det og udvikl animationen på dit interaktive e-commerce banner, så det statiske billede begynder at animere, når brugerens mus passerer den.
Det kan være fristende at prøve mange forskellige udtryk af, når man starter med at udvikle e-commerce bannere, men for at opretholde en høj sandsynlighed for brand genkendelse er det vigtigt, at der er en rød tråd i designet. Udseendet, følelsen og tonen på banneret bør være synkroniseret med resten af din bannerkampagne, så brugeren ikke er i tvivl om, hvem du er som brand. Et kontinuerligt look kan skabes gennem at bruge den samme farvepalette eller en gentagende eksponering af dit logo.